Lidt historie


Index Om os/About us Redskaber/Tools Lidt historie Workshops Mønstre/Patterns Galleri Links .

Foredrag om Moderne Flandersk Knipling

I kniplingslitteraturen er flandersk knipling, som det kendes i dag, næsten slet ikke nævnt. Der synes ikke at være nogen forbindelse mellem, hvad forfatterne kalder "flamske" eller "gammel flamske" kniplinger og hvad vi forstår ved flanderske kniplinger.
Forvirringen skyldes, at indtil det 18. århundrede blev alle kniplinger, fremstillet i Flandern, kaldt flamske, uanset deres specifikke enkeltheder og teknikker.

For at forstå udviklingen af kniplingsfremstillingen fra begyndelsen af det 17. århundrede i det område der nu kaldes Belgien, er det nyttigt at vide lidt om landets historie.
Belgien dækker et område, der engang var korsvejen for næsten alle handelsruter i Europa. Det har været plaget af krige med alle de omvæltninger, der skyldes skiftende invaderende hære. Det har været gennem financielle nedture.
Er blevet regeret af forskellige lande og har været under indflydelse af kulturer som Spanien, Østrig og Frankrig.

På trods af Belgiens traumatiske fortid, har man her produceret nogle af verdens smukkeste kniplinger.

Der var to nøgle faktorer bag den flamske kniplings industris succes.
Den første var den udspekulerede kløgtighed blandt designere og handelsfolk, der omgående tilpassede sig den skiftende efterspørgsel og de skiftende moder blandt de europæiske kongehuse.
Den anden var selve landet, der har det perfekte klima til at producere noget af verdens bedste og fineste hør-tråd, der skulle til for at udføre de fine kniplinger.

Navnet FLANDERSK synes at pege i to retninger.
Først: "De gamle flanderske kniplinger" der nærmest opstod fra torchon kniplingerne.
Dernæst: Flanderske kniplinger med den tidlige 5-huls bund, der opstod i Antwerpen-området, der dengang var en del af "De spanske Nederlande".
5-huls bunden blev siden brugt af kniplersker i andre områder, efter at de var flyttet væk fra hoved-centeret i Antwerpen. De slog sig ned i byer som Mechelen, Valencienne (i Frankrig) og Binche. Disse byer udvikledes efterhånden hver deres stil og teknik. De forskellige flanderske stilarter er opkaldt efter byerne.

Skønt antwerpen har mistet sin berømmelse som center for kniplingsfremstilling, kan det ikke nægtes, at den har spillet en fremtrædende rolle i udviklingen af kniplinger, isæt typen med gennemgående tråde.
I det 16. århundrede, da pindeknipling blev udviklet og hurtigt spredte sig over de fleste europæiske lande, var Antwerpen virkelig center for international handel og sædet for mange nye industrier.

Oprindelig var mønstrene begrænset til geometriske former afledt fra gamle possementer. Men på grund af kniplerskernes tekniske færdigheder og brugen af finere materialer, men også under indflydelse af moden, blev kniplingerne efterhånden både større og mere overdådige.
Oprindelig fremstod mønstrene ret tunge på grund af deres tæthed. For motiverne fyldte næsten hele overfladen af arbejdet. De var kun omgivet af en række snoede slag, senere kaldet ringen.
Gradvis blev der mere åben plads mellem blomsterne og løvet, og der blev så fyldt op med stiger (stigegrund) og fletninger.
Da de åbne områder blev endnu større blev de fyldt op med indviklede snefnug-grunde.
Ved at tilføje finere og mere regelmæssige gitre, fik kniplingerne et mere sart udseende. Det var i den periode at 5-huls-bunden (Fond á Cinq Trous) eller "det flanderske gitterværk" kom i brug, og at grundlaget for de berømte Mechelen, Valenciennes og Binche kniplinger blev lagt.

Her må jeg pege på den vigtige rolle som klosterskoler og religiøse ordener spillede. Det drejer sig især de Apostolinske Søstre, grundlagt i Antwerpen i 1680.
Deres kloster i Mechelen bragte ikke kun kniplingsfremstillingen dér til perfektionens top, men introducerede også en interessant detalje, nemlig brugen af indlægstråd, hvilket skulle blive en anden karakteristika ved flandersk knipling.
Indtil midten af det 18. århundrede blev 5-huls-grunden kombineret med forskellige dekorative grunde, men blev så erstattet af den klassiske Mecheln grund eller Droschel grund, der består af sekskantede huller adskilt af korte fletninger bestående af 4 halvslag plus ekstra snoning.

I 1717 tilkaldte biskoppen af Brugge så de Apostolinske Søstre for at varetage den religiøse og professionelle uddannelse af byens fattige piger.
Da der ikke var nogen industri i Brugge anden end hjemmeindustri, var den eneste mulighed for at hjælpe pigerne til en anstændig indtægt, at lære dem at kniple.
Under alle omstændigheder var søstrenes aktion en sådan succes, at Brugge hurtigt blev det vigtigste center for kniplingsproduktionen i Flandern.

Foruden at de Apostolinske Søstre fra Brugge reddede de berømte Binche kniplinger fra fuldstændig uddøen, kan de berømme sig selv for at have givet Flandersk Knipling dens endelige form og have beriget den med mangt et mesterværk.

I det 19. århundrede var de fleste af de tidligere nævnte kniplingstyper næsten uddøde. De var for arbejdskrævende og derfor for dyre i sammenligning med maskinfremstillede kniplinger. Binche kniplingerne fik dog en genopblomstring sidst i det 19. århundrede i form af "Point de Fee" kniplingerne, der er en form for Binche kniplinger, hvor man har tilføjet små ornamenter i lærreds-motiverne samt perfektioneret teknikken.


Karakteristika:
  • Flandersk grund, 5-huls-grund, Fond a Cinq Trous.
  • Motiver næsten udelukkende i lærredsslag
  • Indlægstråd omkring lærredsslagsmotiverne
  • En ring af hullerne omkring lærredsslagsmotiverne og indlægstråd.
  • Denne ring afgrænses af et RINGPAR
  • Evt. Dekorationer i lærredsslagsmotiverne
  • Store picoter i yderkanten
  • Sykant i inderkanten




"Kniplerier"© - www.kniplerier.dk